Studiestart

Anvendt filosofi

  • Velkommen til Anvendt filosofi



    Kære nye studerende
    Velkommen til dit første semester på Aalborg Universitet.

    Her på siden finder du oplysninger, som du har brug for i forbindelse med din studiestart på Anvendt Filosofi. Det er vigtigt, at du indtil studiestart løbende holder dig opdateret på denne side, da der kan komme nye informationer.

    RUS-tur for Anvendt Filosofi (oplyses efter studiestart)
    Social kalender for Anvendt Filosofi (oplyses efter studiestart)
    Facebookgruppe

    For at byde dig velkommen og få dig til at føle dig hjemme på studiet, har tutorerne planlagt nogle sociale aktiviteter, så du i løbet af det første semester vil få lært både stedet og nye studiekammerater at kende. Yderligere information om disse aktiviteter bliver oplyst efter studiestart.

    Ved praktiske spørgsmål til IT, netværk og printeropsætning m.m. henviser vi til its.aau.dk/itstart, hvor du vil finde mange relevante informationer. Vi vil gerne opfordre dig til at have set videoerne på IT supports hjemmeside inden studiestart. Dette vil give dig de bedst mulige forudsætninger for at få en god it-start på AAU.
    Der vil i forbindelse med studiestarten ligeledes blive opstillet ubemandede stande rundt om på campus, hvor du vil kunne finde den vigtigste info.

    Vi håber, at du kommer til at finde dig godt tilrette og nyde din tid på Anvendt Filosofi. Vi glæder os meget til at se dig d. 1. september.

    GOD SOMMER!

    Med venlig hilsen
    Studieteamet bag Anvendt Filosofi
     

    ÅrgangsansvarligE

    Jes Lynning Harfeld
    E-mail: harfeld@ikl.aau.dk

    Jacob Lautrup Kristensen
    E-mail: jblk@ikl.aau.dk

    Din Studievejledning

    Marie Nytofte Andresen Magelund 
    E-mail: studievejl-filosofi@ikl.aau.dk



  • Tjekliste

    bekræft studieplads

    Du skal aktivt bekræfte din studieplads på Unistart.aau.dk senest den 5. august. Ellers mister du pladsen.

    bestil studiekort

    På AAU kaldes dit studiekort for AAU card. Du skal bruge dit AAUcard som ID-kort under din studietid. Bestil dit AAUcard i god tid inden studiestart for at det er klart til brug. Når du ikke at bestille AAUcard inden studiestart kan du selvfølgelig altid nå det efter studiestart, men forvent, at der kan gå længere tid inden kortet er klart til afhentning. AAUcard er adgangskort til universitetsbygninger i Aalborg, Esbjerg og København, lånerkort til universitetsbibliotek m.m. Du bestiller dit AAUcard på unistart.aau.dk.

    Tilgå studiemail

    Du får automatisk en mail med informationer om din nye AAU-mail, når du har accepteret din studieplads i Unistart. Du skal benytte din nye AAU-mail under hele din studietid. Al kommunikation fra universitetet til dig vil fremover blive sendt til denne mailadresse. Din AAU-mail og tilhørende adgangskode bruges også til forskellige IT-systemer på Universitetet.

    LOGIN I MOODLE

    Moodle er AAU's virtuelle læringsmiljø, hvor du kan finde dit skema, kurser, kursusmaterialer og andet relevant kursusinformation. Det er vigtigt, at du er opdateret på informationen på Moodle, da det er her din underviser kommunikerer om kursusgange mm. Du logger på Moodle med din AAU-mail og adgangskode.

    Det meste information fra Moodle kan også tilgås i AAU Student app, bl.a. skema og kursusinformation. Ændringer på Moodle bliver også vist i AAU Student.

    Søg SU

    Du kan tidligst en måned før studiestart søge om SU. Du skal søge SU via minSU på su.dk. Din ansøgning om SU vil først blive behandlet når du har bekræftet din studieplads i Unistart.

    Tjek bogliste

    Boglisten fra dit nye studie er typisk tilgængelig i intrasystemet Moodle 14 dage før studiestart. Du kan tilgå Moodle, når du har fået tildelt din AAU-mail. Moodle kan tilgås på moodle.aau.dk.

    Hent AAU Student

    AAU Student er en app til dig, som er studerende på AAU. Appen giver dig hurtig adgang til de vigtigste og mest relevante informationer for dit studieliv på AAU, såsom skema og kursusliste og kan samtidig abonnere på studierelevante nyheds- og eventkanaler. Du får også adgang til studieteknikker, som kan hjælpe dig til at få overblik over dit studieliv.

    AAU Student kan hentes i App Store og Google Play.

    Hent AAU Map

    AAU Map gør det nemt for dig at finde vej til undervisningslokaler, studiearbejdspladser, kantiner, biblioteker og andre faciliteter på Aalborg Universitet. Du skal blot benytte søgefunktionen og lade app’en guide dig til den valgte adresse eller lokale.

    AAU Map kan hentes i App Store og Google Play.

    Søg Specialpædagogisk støtte (SPS)

    Hvis du har en funktionsnedsættelse i form af et fysisk handicap, en psykisk eller neurologisk lidelse eller er ordblind, har du mulighed for at søge om hjælpemidler og støtte. Husk at du skal søge igen, selvom du har modtaget SPS på tidligere uddannelse. Du kan søge specialpædagogisk støtte her.



  • Studiets program på studiestartsdagen

    FÆLLES STUDIESTART 1. SEPTEMBER 2022 PÅ HONNØRKAJEN I AALBORG

    Kl. 08.30-09.00: Morgenmad
    Kl. 09.00-09.10: Studenterpræsten med kor indbyder til morgensang
    Kl. 09.10-09.25: Velkomst ved prorektor Anne Marie Kanstrup
    Kl. 09.25-09.35: Velkomst ved Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen
    Kl. 09.35-09.45: Indslag af Studentersamfundet ved formand Nicoline Katherina Vinding Munk og studenterpolitisk ordfører Sebastian Hoff
    Kl. 09.45-09.50: Prorektor afrunder arrangementet
    Kl. 09.50: Afgang fra Honnørkajen

    Tutorerne leder herefter de studerende til deres respektive mødesteder. For studerende til campus i Aalborg Øst indsættes busser i pendulfart så længe, der er behov. Øvrige studerende føres af tutorerne til uddannelsesstederne i midtbyen.

     

    Program for studiestartens 2 første dage



  • De studerende fortæller



  • Materialer til 1. semester

    Bogliste til 1. semester

    Kommunikationssystemet Moodle - din livline til studiet

    På vores kommunikationssystem Moodle, vil du medio august 2022 kunne logge dig på og finde informationer om dit første semester.

    Moodle er det sted, hvor undervisere og studiesekretærer formidler information til de studerende. Her finder du alle studierelevante oplysninger som fx kalender, skemaer, kursusbeskrivelser, litteratur, eksamen samt information om studierelaterede aktiviteter og arrangementer.



  • Studiets placering

    Aalborg Universitet

    Krogstræde 3

    9220 Aalborg Øst Aalborg


  • Dine tutorkoordinatorer

    Esther-Palma Solmunde Mortensen

    esmo21@student.aau.dk

    Anne Lund Jensen

    annelj21@student.aau.dk