Studiestart

Energi, Civilingeniør

  • Velkommen til Energi



    Velkommen til dit første semester på Aalborg Universitet. Vi glæder os til at byde dig velkommen i et studiemiljø fyldt med dynamik, kreativitet og faglig fordybelse.

    Studietiden vil foregå på campus i Aalborg Øst.

    På hjemmesiden, som er tilknyttet de første to semestre af din uddannelse finder du bl.a. vores FAQ med svar på alt vedr. dit første studieår. Du er også velkommen til at kontakte studiesekretæren.

    Dine tutorer møder du allerede den første dag på studiet. Tutoren er en ældre studerende, som hjælper dig og dine medstuderende med at lære hinanden godt at kende gennem studierelevante aktiviteter den første tid på studiet. Læs mere om tutorerne og arrangementerne i rushåndbogen (pdf-fil linkes til senere).

    Dit studie har 1-2 studievejledere, som kan vejlede om det faglige, studiemiljø, eksamensregler mv. Find din studievejleder her (https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/energi/studievejledning/)

    Din Studievejledning

    Fibigerstræde nr. 16, rum 3-008
    9220 Aalborg Ø
    Træffetid: Ingen fast træffetid, men altid muligt at aftale over e-mail/telefon.
    E-mail: energy.sg@et.aau.dk
    Telefon:
    Maria Paulsen: 93 56 20 47
    Jens Frydendahl Mygind: 93 56 20 48



  • Tjekliste

    bekræft studieplads

    Du skal aktivt bekræfte din studieplads på Unistart.aau.dk senest den 5. august. Ellers mister du pladsen.

    bestil studiekort

    På AAU kaldes dit studiekort for AAU card. Du skal bruge dit AAUcard som ID-kort under din studietid. Bestil dit AAUcard i god tid inden studiestart for at det er klart til brug. Når du ikke at bestille AAUcard inden studiestart kan du selvfølgelig altid nå det efter studiestart, men forvent, at der kan gå længere tid inden kortet er klart til afhentning. AAUcard er adgangskort til universitetsbygninger i Aalborg, Esbjerg og København, lånerkort til universitetsbibliotek m.m. Du bestiller dit AAUcard på unistart.aau.dk.

    Tilgå studiemail

    Du får automatisk en mail med informationer om din nye AAU-mail, når du har accepteret din studieplads i Unistart. Du skal benytte din nye AAU-mail under hele din studietid. Al kommunikation fra universitetet til dig vil fremover blive sendt til denne mailadresse. Din AAU-mail og tilhørende adgangskode bruges også til forskellige IT-systemer på Universitetet.

    LOGIN I MOODLE

    Moodle er AAU's virtuelle læringsmiljø, hvor du kan finde dit skema, kurser, kursusmaterialer og andet relevant kursusinformation. Det er vigtigt, at du er opdateret på informationen på Moodle, da det er her din underviser kommunikerer om kursusgange mm. Du logger på Moodle med din AAU-mail og adgangskode.

    Det meste information fra Moodle kan også tilgås i AAU Student app, bl.a. skema og kursusinformation. Ændringer på Moodle bliver også vist i AAU Student.

    Søg SU

    Du kan tidligst en måned før studiestart søge om SU. Du skal søge SU via minSU på su.dk. Din ansøgning om SU vil først blive behandlet når du har bekræftet din studieplads i Unistart.

    Tjek bogliste

    Boglisten fra dit nye studie er typisk tilgængelig i intrasystemet Moodle 14 dage før studiestart. Du kan tilgå Moodle, når du har fået tildelt din AAU-mail. Moodle kan tilgås på moodle.aau.dk.

    Hent AAU Student

    AAU Student er en app til dig, som er studerende på AAU. Appen giver dig hurtig adgang til de vigtigste og mest relevante informationer for dit studieliv på AAU, såsom skema og kursusliste og kan samtidig abonnere på studierelevante nyheds- og eventkanaler. Du får også adgang til studieteknikker, som kan hjælpe dig til at få overblik over dit studieliv.

    AAU Student kan hentes i App Store og Google Play.

    Hent AAU Map

    AAU Map gør det nemt for dig at finde vej til undervisningslokaler, studiearbejdspladser, kantiner, biblioteker og andre faciliteter på Aalborg Universitet. Du skal blot benytte søgefunktionen og lade app’en guide dig til den valgte adresse eller lokale.

    AAU Map kan hentes i App Store og Google Play.

    Søg Specialpædagogisk støtte (SPS)

    Hvis du har en funktionsnedsættelse i form af et fysisk handicap, en psykisk eller neurologisk lidelse eller er ordblind, har du mulighed for at søge om hjælpemidler og støtte. Husk at du skal søge igen, selvom du har modtaget SPS på tidligere uddannelse. Du kan søge specialpædagogisk støtte her.



  • Studiets program på studiestartsdagen

    FÆLLES STUDIESTART 1. SEPTEMBER 2022 PÅ HONNØRKAJEN I AALBORG

    Kl. 08.30-09.00: Morgenmad
    Kl. 09.00-09.10: Studenterpræsten med kor indbyder til morgensang
    Kl. 09.10-09.25: Velkomst ved prorektor Anne Marie Kanstrup
    Kl. 09.25-09.35: Velkomst ved Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen
    Kl. 09.35-09.45: Indslag af Studentersamfundet ved formand Nicoline Katherina Vinding Munk og studenterpolitisk ordfører Sebastian Hoff
    Kl. 09.45-09.50: Prorektor afrunder arrangementet
    Kl. 09.50: Afgang fra Honnørkajen

    Tutorerne leder herefter de studerende til deres respektive mødesteder. For studerende til campus i Aalborg Øst indsættes busser i pendulfart så længe, der er behov. Øvrige studerende føres af tutorerne til uddannelsesstederne i midtbyen.

    Tidsplan for studiestartsdagen efter den officielle velkomst synliggøres august 2022.



  • De studerende fortæller



  • Materialer til 1. semester

    Moodle er sammen med din AAU mail vores primære kommunikationskanal til dig som studerende. På Moodle finder du eksempelvis kalender, skema, semester- og kursusbeskrivelser og kursuslitteratur.

    På ITS hjemmeside finder du vejledninger til Moodle og mail og anbefalinger til valg af computer til din uddannelse. Som studerende på AAU har du også gratis adgang til en række softwareløsninger og webservices. Du finder oversigten her https://www.its.aau.dk/it-for-studerende/

    FACTUM Books er din studieboghandel på Aalborg Universitet. På www.factumbooks.dk kan du finde og bestille dine pensumbøger. Du vælger selv, hvordan du vil afhente dine bøger blandt vores store udvalg af afhentningssteder.



  • Brushup Matematik

    Er du optaget på en uddannelse, der kræver matematik på A- eller B-niveau, har Aalborg Universitet oprettet et kursus i august, som vi opfordrer dig til at følge, så du kan blive klædt bedst muligt på til at gennemføre uddannelsen.

    Du får mulighed for at få genopfrisket og trænet de matematiske begreber og udviklet en sikkerhed i det matematiske håndværk inden studiestart.

    Brush-up kurset kommer i to versioner med samme indhold; Intensiv og Flex.

    Brush-up Intensiv er et sammenhængende 8 dages fuldtidskursus, hvor du møder ind på universitetet i enten Aalborg, Esbjerg eller København.
    Brush-up Flex afvikles over tre uger, hvor du har mulighed for at deltage i hele kurset eller de dele af kurset, du har behov for. Du kan deltage i Flex online, og i Aalborg kan du desuden møde fysisk frem på universitetet.

    Brush-up kurserne giver dig også mulighed for at snuse til universitetslivet og møde medstuderende inden studiestart. Du placeres i en mindre gruppe til opgaveregning, hvor du så vidt muligt sidder med andre, der skal starte på samme uddannelse som dig.

    Læs mere om brush-up.



  • Studiestartsprøve

    Som studerende på en bachelor- eller diplomingeniøruddannelse skal du bestå en studiestartsprøve. Prøven afholdes inden for de første uger efter studiestart.

    Formålet med prøven er, at fastslå om du som ny studerende er startet på uddannelsen, dine forventninger til uddannelsen samt motivation for uddannelsen. Prøven fungerer samtidig som screening af dig og dine medstuderendes matematikfærdigheder. Du skal bestå prøven for at kunne forsætte på uddannelsen.

    Der afholdes én reeksamen, og har du ikke deltaget i enten den ordinære eksamen eller reeksamen, vil du blive udskrevet fra uddannelsen inden d. 1. oktober.

    Læs mere om studiestartsprøven



  • Studiets placering

    Aalborg Universitet


  • Dine Studiesekretærer

    Tine Lindegaard Hansen

    tlha@staff.aau.dk

    Tlf.

    99409753

  • Dine studenterstudievejledere

    Terkil Bak-Jensen

    tbak@energy.aau.dk