København
By-, Energi- og Miljøplanlægning 2025

København
By-, Energi- og Miljøplanlægning 2025


Før du starter
Inden du starter på studiet, er der nogle ting, du skal gøre og have styr på.

Tjekliste - se hvad skal du gøre, inden du starter

Studiestartsdagen
Få svar på alt fra - hvor du skal være, til hvad du skal have med.

Kom til studiestartsdagen mandag den 1. september 2025!
Aalborg Universitet i København
A. C. Meyers Vænge 15
2450 København
Vi mødes ved kajen - kig efter broen!
Tutorer eller repræsentanter fra dit studie står klar til at byde dig velkommen ved kajen. De har sørget for at lave bannere eller skilte med din uddannelses navn på, så hold godt øje med dem.
Hvis du ikke kan finde tutorerne eller repræsentanterne for dit studie, så tjek plakaterne med oversigt over uddannelsernes mødesteder, eller spørg en tutor eller medarbejder fra AAU CPH.
Du kan parkere på parkeringspladserne foran bygningerne. Husk, at der er én times fri parkering med P-skive.
Læs mere om parkering her

Studiestartsperioden
På AAU gør vi meget ud af, at du får en god studiestartsperiode. Nedenfor kan du få et indblik i, hvordan din første tid på studiet kommer til at forløbe sig, samt hvad du skal være opmærksom på i løbet af studiestarten.

Når du starter på uddannelsen, bliver du en del af et fællesskab.
I løbet af hele det første studieår har vi fokus på aktiviteter, som giver dig mulighed for at lære dine medstuderende at kende. En stor del af aktiviteterne er arrangeret af ældre studerende – dine tutorer.
Det kan være alt fra spilaftener til fredagsbar eller socialfaglige møder med ældre studerende, der fx fortæller om de helt normale udfordringer, som man støder på som ny studerende.
Her er rum til at tale om jeres oplevelser som studerende, hvad der kan være svært, når man starter på uddannelsen, hvordan det er med karakterer og eksamen på universitetet, eller erfaringer med at komme i gang med projektarbejdet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål angående bøger, skema, studierelaterede aktiviteter eller lignende, så er du velkommen til at kontakte din(e) studiesekretær.

Mød dine medstuderende
Facebookgruppen for dit studie er ofte et rigtig godt sted at starte, hvis du vil møde dine medstuderende og tutorer.
