Studiestart

Bliv klar til studiestart

Tjekliste til studiestart

På denne side har vi sammensat en tjekliste til dig, der netop er blevet optaget på en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet. Ved at gennemgå tjeklisten sikrer du dig, at du er godt klædt på til studiestart. Selvom du muligvis allerede kommer fra en uddannelse på AAU, kan du stadig finde relevant information på tjeklisten.

  • +

    Bekræft studieplads

    Du skal aktivt bekræfte din studieplads gennem ansøgningsportalen senest den 15. juni. Ellers mister du pladsen.

  • +

    Bestil studiekort

    På AAU kaldes dit studiekort for AAU card. Du skal bruge dit AAUcard som ID-kort under din studietid. Bestil dit AAUcard i god tid inden studiestart for at det er klart til brug. Når du ikke at bestille AAUcard inden studiestart kan du selvfølgelig altid nå det efter studiestart, men forvent, at der kan gå længere tid inden kortet er klart til afhentning. AAUcard er adgangskort til universitetsbygninger i Aalborg, Esbjerg og København, lånerkort til universitetsbibliotek m.m. Du bestiller dit AAUcard på unistart.aau.dk.

  • +

    Tilgå studiemail

    Du får automatisk en mail med informationer om din nye AAU-mail, når du har accepteret din studieplads i Unistart. Du skal benytte din nye AAU-mail under hele din studietid. Al kommunikation fra universitetet til dig vil fremover blive sendt til denne mailadresse. Din AAU-mail og tilhørende adgangskode bruges også til forskellige IT-systemer på Universitetet.

  • +

    Login i Moodle

    Moodle er AAU's virtuelle læringsmiljø, hvor du kan finde dit skema, kurser, kursusmaterialer og andet relevant kursusinformation. Det er vigtigt, at du er opdateret på informationen på Moodle, da det er her din underviser kommunikerer om kursusgange mm. Du logger på Moodle med din AAU-mail og adgangskode.

    Det meste information fra Moodle kan også tilgås i AAU Student app, bl.a. skema og kursusinformation. Ændringer på Moodle bliver også vist i AAU Student.

    Guide til brug af moodle

  • +

    Søg SU

    Du kan tidligst en måned før studiestart søge om SU. Du skal søge SU via minSU på su.dk. Din ansøgning om SU vil først blive behandlet når du har bekræftet din studieplads i Unistart. Selvom du kommer direkte fra en bacheloruddannelse skal du stadig huske at søge SU på ny.

    Du kan finde flere informationer om SU på en kandidatuddannelse her.

  • +

    Tjek bogliste

    Boglisten fra dit nye studie er typisk tilgængelig i intrasystemet Moodle 14 dage før studiestart. Du kan tilgå Moodle, når du har fået tildelt din AAU-mail. Moodle kan tilgås på moodle.aau.dk.

  • +

    Hent AAU Map

    AAU Map gør det nemt for dig at finde vej til undervisningslokaler, studiearbejdspladser, kantiner, biblioteker og andre faciliteter på Aalborg Universitet. Du skal blot benytte søgefunktionen og lade app’en guide dig til den valgte adresse eller lokale.

    AAU Map kan hentes i App Store og Google Play.

  • +

    Gratis kurser på Folkeuniversitetet

    Folkeuniversitetet har fokus på at øge kendskabet til forskellige metoder og resultater inden for forskning gennem spændende og informativ undervisning. Derfor afholder de mange interessante kurser og foredrag, som hvert år benyttes af mange nordjyder.

    Som studerende ved AAU kan du deltage gratis i foredrag og kurser på Folkeuniversitetet Aalborg. Du får derfor en unik mulighed for at øge din viden inden for præcis dine interesser, hvad end de er studierelaterede eller ej.

    Dog er der egenbetaling ved kurser med evt. forplejning og materialer.

    SÅDAN TILMELDER DU DIG SOM STUDERENDE VED AAU

    Brug menupunktet 'Specialaftaler' nederst på Folkeuniversitetets hjemmeside.

    Her skal du bruge AAU's aftalekode:

    88123

    Læs mere om Folkeuniversitetet og find kurser/foredrag

     

     

     

  • +

    Kom godt og billigt på studiet med nabogo

    Kom godt på studie. Når du rejser sammen med andre til og fra AAU sparer du plads på parkeringspladsen og penge på kontoen. Nordjyllands Trafikselskab og nabogo står sammen om at give jer de bedste transportmuligheder med bus og samkørsel. Med ungdomskort eller pendlerkort kører du gratis med nabogo.